Ferie-lejlighederne Rupini
Lejlighederne
befinder sig 550 m. over havet med udsigt over bakkerne af Appenninerne
Tosco-Emiliano (mellem de to skønne regioner Toscana og Emilia Romagna) nær Bagni
di Lucca, hvorfra man kan nyde en fantastisk udsigt over hele den
foranliggende åbne dal.
Det er det perfekte sted at lave udflugter
til fods, trekking på stierne som fører til højderne af Tre Potenze, Monte
Incoronato, Prato Fiorito og Monte Mosca, eller man kan vælge
at lade sig føre af kajak ned af floden Lima.
Derudover, er det muligt at deltage i
guidede ture ved Orrido di Botri, som er en imponerende og storslået
kalk-slugt der er opstået ved hjælp af de kolde strømninger fra bjergbækken Torrente
Rio Pelago. Det foreslåes også at besøge Castelvecchio Pascoli,
stedet hvor den kendte digter Giovanni Pascoli levede.
Ikke langt fra lejlighederne findes den
lille by Bagni di Lucca, som har været mål for flere berømte digtere og
adelige gennem tiden (deriblandt de engelske digtere Byron og Shelley, Heine,
Lamartine, parret Browning, Alexandre Dumas, komponisten Strauss, Liszt, og de
adelige Demidoff) som gjorde brug af stedets varme kilder, naturskabte grotter,
og hvad der dengang var et kendt kasino,hvor man for første gang i Europa
spillede roulette.
For ski-interesserede er det muligt at tage
til pisterne ved Abetone, Val di Luce og la Garfagnana, -
også omtalt som det schweiziske Italien;og ikke mindst en udflugt til
naturparken Orecchiella. For dem der derimod har mod på havet, findes
kyststrækningen med de brede strande kaldt Riviera della Versilia;
hvorfra der er kort afstand til Torre del Lago Puccini, - stedet hvor
den kendte komponist og musiker Giacomo Puccini levede.
Byer med stor historisk interesse er både Lucca, Pisa og Firenze som alle
befinder sig i nærheden. Lucca omtales som byen med de 100 kirker, eller som
den blev lovprist af den store digter Dante Alighieri: "byen med den
omkringliggende trælignende cirkel" - om sin bymur. Pisa derimod med sin "Piazza
dei Miracoli" (mirakelpladsen og det skæve tårn) og ikke mindst Firenze med sin
domkirke "Santa Maria Novella" er steder hvor historien har sat sine spor.
Inden for kort afstand findes stederne med
de varme kilder "San Giuliano" samt Montecatini- begge nemme at besøge fra ferielejlighederne
på grund af den korte afstand, og ikke mindst ideelle steder at slappe af og
forkæle sig selv med kurbade.
Ferielejlighederne står som selvstændige
boliger hvad angår lys, vand, gas, tv etc. (med nylig adgang til kabeltv) og er
alle komplette i indretning,- også hvad angår køkkenudstyr og for længere
ophold, idet vi også tilbyder vaskemaskine og fryser. Hvor det har været
muligt har renoveringen taget historiens præg med i betragtning, og værelserne
er indbydende og behagelige. Vinduerne er små og hyggelige og peger mod en fantastisk
udsigt over hele den rundtomliggende dal. VELKOMMEN!
Info
Apartments
Reservations
Price List